Elev til kontoruddannelsen med speciale i økonomi

Aalborg

Er du systematisk, har du et godt overblik og en naturlig interesse for økonomi – så er du måske vores nye økonomielev? Udover specialet i økonomi, vil du blive ekspert i at udøve den bedste kundeservice både eksternt og internt.

Arctic Import tilbyder et alsidigt elevforløb, hvor du på 2 år kommer rundt i mange afkroge af økonomi og er garanteret et højt fagligt indhold. Under elevtiden vil der være fokus på at få omsat din teoretiske viden til praktiske færdigheder, og ikke mindst at udvikle dine personlige og faglige kompetencer.

”Man har selv mulighed for at vinkle sine opgaver alt efter, hvad man bedst kan lide at lave. Arctic Import har tilrette lagt elevstillingen efter mig som person, og ikke kun efter de lovgivne krav. De er nysgerrige på, hvad der interesserer mig", fortæller vores nuværende økonomielev, Simone.

 

Primære arbejdsopgaver

Vores økonomiafdeling består af 8 medarbejdere, som sammen administrerer vores danske, færøske og grønlandske selskaber.

Som udgangspunkt kan du forvente at beskæftige dig med følgende arbejdsopgaver:

  • Debitorer herunder fakturering, bogføring af indbetalinger og afstemninger
  • Kreditorer herunder bogføring, betalinger og afstemninger
  • Bankafstemninger
  • Kasseopgørelser
  • Afstemninger i forbindelse med måneds- og årsafslutning
  • Udarbejdelse af 14. dags løn til medarbejdere i Grønland
  • Ad hoc HR opgaver
  • Diverse indtastnings- og øvrige ad hoc opgaver (kopiering, scanning, telefon m.m.)

 
Dine arbejdsopgaver, som økonomielev, vil selvfølgelig udvikle sig løbende i takt med, at din erfaring og dine kompetencer vokser.


Hvem er du?

Du har stor interesse for regnskab, økonomi og løn, og har lyst til at være en del af en international virksomhed i vækst med de spændende arbejdsopgaver der hører dertil. Du arbejder struktureret og selvstændigt, og er som person ansvarlig, energisk, initiativrig og serviceminded.

Du trives i et uformelt arbejdsmiljø og vil i dit arbejde have kontakt på tværs af organisationen. Uddannelsesmæssigt må du gerne have afsluttet en HHX, HG eller anden uddannelse på tilsvarende niveau. Du har erfaring med at benytte Microsoft Office pakken.

Du vil fra dag ét af indgå som en del af teamet, og det er derfor væsentligt, at du kan bevare overblikket i pressede situationer og har en god evne til at arbejde både selvstændigt og sammen med andre.

 

Hvem er vi?

Arctic Import A/S er en familieejet koncern. I mere end 43 år har virksomheden udviklet sig til at være en af de stærkeste private koncerner i Grønland med et bredt sortiment indenfor kolonialvarer til detailhandel, hotel- og catering, restauranter, bygge- og anlægsbranchen, sundhedsvæsenet samt dagligvarer og udvalgsvarer til offentlige og private virksomheder. Vi har gennem årene styrket vores kompetencer og services, og er i dag distributør og samarbejdspartner såvel i Grønland som i resten af Nordatlanten.

”Jeg vil anbefale andre at søge en elevstilling hos Arctic Import, da det er en enormt god arbejdsplads. Der er gode kolleger og stort fokus på trivsel, kommunikation og samarbejde. Jeg har lært SÅ meget de sidste to år”, fortæller vores nuværende økonomielev, Simone.

 

Ansøgning

Send os din ansøgning vedlagt dit CV allerede i dag eller senest den 1. juni 2023. Tiltrædelse er 1. september 2023.

Send ansøgningen via mail til hr@arcticimport.dk og mærk den ”Økonomielev”. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder i Økonomi, Jesper Damgaard, på mail jda@arcticimport.dk, eller på tlf. 22132455.