Intern IT-Konsulent


Er du skarp på IT-løsninger og trives med at få teknikken til at spille og motiveres du af at arbejde med IT-løsninger? Så er det måske dig, vi leder efter i Arctic Imports IT-team. Vi søger nemlig en intern IT-konsulent, der hver dag tager glad på arbejde for at få andres IT til at fungere optimalt.

Her er vores tjekliste over den perfekte kollega. Kan du få otte eller derover, er din ansøgning meget velkommen så hurtigt som muligt.

  • Griber gerne ”knoglen” og hjælper en kollega
  • Motiveres af et bredt ansvarsområde og konstante udfordringer
  • Er driftssikker, detaljeorienteret og fagligt stolt
  • Ser stabil system- og serverdrift som det vigtigste i hverdagen
  • Synes lige, du er mødt, når det er tid til at tage hjem for i dag
  • Synes opdateringer af IT gør livet værd at leve
  • Kan overskue en lang TO-DO-liste
  • Er ambitiøs og klar til at udvikle dig
  • Trives i en hverdag der ikke er ens
  • Ser kunder med IT-problemer som verdens bedste kunder
  • Er frisk på at deltage i udviklingsprojekter på Færøerne og i Grønland

Dit team
Du får syv kolleger i IT-afdelingen, der sammen med dig hver dag har fokus på, at vores IT-løsninger følger med udviklingen i Arctic Import, en virksomhed med store vækstplaner. Dine interesser og de kompetencer, du kommer med, vil være med til at præge, hvilke arbejdsopgaver du får. Vi er lydhøre over for dine ambitioner for fremtiden hos os og videre på din karrierevej, så dit job nu og fremover bliver så spændende og udviklende, som du selv ønsker.

Du bliver del af en arbejdsplads med en ambitiøs IT-afdeling i Aalborg. Vores serverdrift er outsorcet, så du sammen med dine kolleger og vores IT-chef får mere tid til at optimere og fortsat udvikle vores mange IT-løsninger.

Du ryger straks højere op i bunken af ansøgere, hvis du har erfaring med:

  • Intune og device management
  • AutoPilot
  • PowerShell
  • MS Windows Server 2016 og nyere
  • Domæneadministration og AD

Din arbejdsplads
Arctic Import er en stærk familieejet virksomhed, som beskæftiger ca. 100 medarbejdere, hvoraf 58 sidder i Aalborg. Nordatlanten – Grønland, Færøerne og Island - er vores hjemmebane og hverdagen her er vores passion. Vi arbejder kontinuerligt på at blive Nordatlantens foretrukne forretningspartner, udgøre det stærkeste team og yde den bedste kundeservice i Nordatlanten.

Du bliver en vigtig medarbejder i en vækstvirksomhed med ambitioner. Din trivsel og bidrag til det sociale på arbejdspladsen er i højsæde, og vi investerer gerne i din fortsatte udvikling som fagperson.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning hurtigst muligt. Har du lyst til at være med på holdet, og skabe dig en fremtid hos Arctic Import A/S, så send din ansøgning og CV til 
hr@arcticimport.dk med emnet ”IT-Konsulent”.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores IT-Chef Martin Hansen på mail 
mha@arcticimport.dk eller tlf. 9632 1917.

Vi holder samtaler løbende og fjerner stillingsopslaget, når den rette person er fundet. Stillingsopslaget fornyes automatisk og løbende på diverse portaler. Fornyelsen er en del af vores rekrutteringsproces og skal ikke opfattes som et genopslag, men som en rutinemæssig opdatering af annoncen.