Indkøbsdisponent i Aalborg


Er du uddannet inden for indkøb og har erfaring med indkøbsdisponering – og savner du udfordringer? Besidder du et internationalt mindset, er du struktureret, har du gode kommunikationsevner, og trives du med at arbejde i et dynamisk miljø? Så er det netop dig, vi leder efter!


Om stillingen som indkøbsdisponent

I stillingen vil du få en central rolle med varierende og udfordrende opgaver, for dét er virkeligheden, når man beskæftiger sig med Nordatlanten.

I rollen vil du arbejde med leverandørkontrakter, hvor dine stærke forhandlings- og kommunikationsevner på både dansk og engelsk kommer i spil. Ligeledes skal du være indstillet på, at der vil være rejseaktivitet forbundet med stillingen.

Som indkøbsdisponent bliver du en del af en backoffice afdeling, som består af yderligere ti dygtige kolleger. Derudover vil du arbejde tæt sammen med vores indkøbsafdeling.


Lidt om dig og dine arbejdsopgaver

For at lykkes i denne stilling vil du anvende dit internationale mindset til at se og søge muligheder. Som person motiveres du af et bredt ansvarsområde og konstante udfordringer og ser dig selv som værende struktureret, detaljeorienteret, analytisk og besiddende en stor faglig stolthed. Men det vigtigste er, at du er smilende, glad og hjælpsom.

Vi forestiller os, at du har erfaring inden for internationalt indkøb og gerne som indkøbsdisponent eller fra en lignende stilling. Du har kendskab til relevante love og regler inden for indkøb og leverandørstyring, og at arbejde med ERP-systemer er heller ikke fremmed for dig. Det er vigtigt, at du er hjemmevant i Excel og mestrer det på et avanceret niveau.


Dine arbejdsopgaver vil bl.a. dække over:

  • Indkøb og koordinering af inbound, herunder planlægning og placering af indkøbsordrer baseret på behovsberegninger og lagerbeholdning.
  • Leverandørkontakt og forhandling af priser, betalingsbetingelser og leveringsbetingelser.
  • Udarbejdelse og analyse af forecast til leverandører.
  • Opdatering af ERP-systemer med indkøbsdata ift. lagerbeholdning.
  • Håndtering af fakturaer og sikring af korrekt bogføring af indkøb.
  • Analyse af indkøbsdata for at identificere mønstre og forbedringsmuligheder.
  • Udvikling og optimering af indkøbsprocesser og vareflow.
  • Udarbejdelse af rapporter om indkøbsaktivitet, omkostninger og leverandørperformance.


Hvem er Arctic Import
Arctic Import er en stærk familieejet virksomhed, som beskæftiger ca. 100 medarbejdere, hvoraf 55 sidder i Aalborg. Nordatlanten – Grønland, Færøerne og Island - er vores hjemmebane, og hverdagen her er vores passion. Du bliver en vigtig medarbejder i en vækstvirksomhed med ambitioner.
Din trivsel og dit bidrag til det sociale på arbejdspladsen er i højsæde, og vi investerer gerne i din fortsatte udvikling som fagperson.
Vi arbejder kontinuerligt på at blive Nordatlantens foretrukne forretningspartner, udgøre det stærkeste team og yde den bedste kundeservice i Nordatlanten.


Ansøgning
Opstart: hurtigst muligt. 
Har du lyst til at være med på holdet og skabe dig en fremtid hos Arctic Import A/S, så send din ansøgning og CV til hr@arcticimport.dk med emnet ”Indkøbsdisponent”. 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Supply Chain Manager, Søren Kortegaard, på sko@arcticimport.dk eller på tlf. 5117 6723.
Vi holder samtaler løbende og fjerner stillingsopslaget, når den rette kandidat er fundet.