Afdelingschef i Nuuk


Er du erfaren leder med passion for at skabe resultater? Vil du være en nøgleperson i en spændende virksomhed og lede vores afdeling i hjertet af Nuuk? Så er denne unikke mulighed måske lige noget for dig!


Om stillingen som Afdelingschef
Vi er en dynamisk virksomhed i vækst, og vi står over for en spændende transformation, hvor vores to virksomheder flytter sammen i et nyt domicil i Nuuk primo 2025. Vi søger en engageret og handlekraftig afdelingschef til at stå i spidsen for denne rejse.

Som afdelingschef viser du vejen, og går forrest for de omkring 30 medarbejdere som fordeler sig i salg, kundesupport og på lageret. Det er vigtigt, at du er en leder, der både kan tænke strategisk og handle operationelt, og som kan skabe en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og yder deres bedste.

Du vil referere til vores Salgsdirektør.

Lidt om dig og dine arbejdsopgaver
For at lykkes i rollen skal du gerne have flere års erfaring med både salg og ledelsesansvar. Du trives i et dynamisk miljø og kan navigere i en omskiftelig hverdag. Du har en god forretningsforståelse, og forstår vigtigheden af at resultater opnås sammen. God kundeservice er en selvfølge for dig, og dit høje serviceniveau mærker både interne og eksterne kunder. Ligeledes er du en god kommunikator, og formår at få dit budskab klart igennem.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. dække over:
• Overordnet ledelse af tre teams: salg, kundesupport og lager

• Værdibaseret ledelse, du inspirerer og leder med udgangspunkt i vores værdisæt

• Levere en effektiv og professionel daglig drift, og du forstår, at du skaber succes gennem et stærkt team

• Ansvar for at pleje eksisterende kunderelationer samt udvikle nye

• Ansvar for omsætning og indtjening

• Budgettering og KPI-rapportering

• Planlægning og optimering af afdelingsprocesser

• Sikre samarbejde på tværs i hele virksomheden, Grønland – Færøerne – Island - Danmark

Hvem er Arctic Import
Arctic Import er en stærk familieejet virksomhed, som beskæftiger ca. 100 medarbejdere. Nordatlanten - Grønland, Færøerne og Island - er vores hjemmebane og hverdagen her er vores passion. Du bliver en vigtig medarbejder i en vækstvirksomhed med ambitioner. Din trivsel og bidrag til det sociale på arbejdspladsen er i højsæde, og vi investerer gerne i din fortsatte udvikling som fagperson.

Vi arbejder kontinuerligt på at blive Nordatlantens foretrukne forretningspartner, udgøre det stærkeste team og yde den bedste kundeservice i Nordatlanten.

Ansøgning
Har du lyst til at skabe dig en fremtid hos Arctic Import, så send din ansøgning vedlagt CV allerede nu.

Send ansøgningen via mail til hr@arcticimport.dk og mærk den ”Afdelingschef Nuuk”. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Salgsdirektør Henrik Kronborg på hk@arcticimport.dk eller på +45 4199 6356.

Vi afholder løbende samtaler, og stillingsopslaget tages ned, når rette kandidat er fundet.