Væksten flyttes til Østhavnen

There are no translations available.

For at sikre sine fremtidige vækstmuligheder flytter Arctic Group A/S i begyndelsen af 2012 alle sine danske aktiviteter fra Tagholm i Nørresundby til Aalborg Havn. Handelsvirksomheden Arctic Group, der har en produktportefølje på 250.000 varenumre, lejer af Aalborg Havn A/S 1018 m2 administrationsbygning, samlet på én etage, og 1800 m2 lager og logistikkontor.

Udflytningen er blevet muliggjort af, at Royal Arctic Line A/S og Royal Arctic Logistics A/S om kort tid flytter fra det nuværende domicil på Langerak til det nyopførte administrative center, logistikpakhus og lagerhotel længere mod øst.

 - Flytningen fra Tagholm til Aalborg Havn er et væsentligt led i fremtidssikringen af Arctic Group. Vi kommer til et miljø, som er målrettet mod handel, transport og logistik og får mulighed for at styrke relationerne til en række samarbejdspartnere, der allerede er i området. Vore medarbejdere er begejstrede for at komme ud i det miljø, hvor tingene sker – hvor de ordrer, de har formidlet og pakket også bliver udskibet, siger koncerndirektør Peter Freiesleben, Arctic Group A/S.

Langerak

Et led i vækststrategien

Faciliteterne i havneområdet lever op til Arctic Groups vækststrategi. Hvor aktiviteterne hidtil har været koncentreret om forsyningerne til Nordatlanten, vil koncernen nu gennem stiftelsen af det nye selskab Global Supply and Trading også forsyne den øvrige del af verden med forbrugsvarer. Lige nu forhandler selskabet om at købe sig ind i en virksomhed, der opererer i fire afrikanske lande.

- Strategien er, at de kompetencer, vi gennem 35 år har oparbejdet i Grønland, Island, på Færøerne og i Norge nu skal anvendes på det globale marked. Det kræver bl.a. en styrkelse af vores logistikfunktion, og det får vi mulighederne for ved at flytte aktiviteterne til havneområdet. Allerede nu udnytter vi feederlinen Aalborg – Rotterdam, og den får vi god brug for i den ny strategi. Når Arctic Group udvider sine geografiske forretningsområder, får vi brug for en sourcing funktion, der kan skaffe andre varer, end dem vi f.eks. forsyner Grønland med. Nu bliver vi nabo til en containerline, som er koblet på det globale transportnet, siger Peter Freiesleben

35 års erfaring

Handelsvirksomheden Arctic Import blev etableret i 1978 og har i dag kontor og lager i Nørresundby og lokale afdelinger i Nuuk, Ilulissat og Uummannaq.

Op til årtusindskiftet blev fokus også rettet mod Færøerne og Island, og leverancerne i Nordatlanten omfatter nu også Svalbard og den nordlige del af Norge. Aktiviteterne er struktureret i fem forretningsområder: Detail, Hotel & Institution, Foodservice, Entreprenørmaskiner og –materiel samt Ship, Offshore & Mining.

Med ansættelse af koncerndirektør Peter Freiesleben i 2007 blev gennemført et ledelsesgenerationsskifte, og samtidig blev administrationsselskabet Arctic Group A/S etableret og ejer i dag alle selskaber i den omfattende koncern – herunder Arctic Import.

Fra at være to medarbejdere i 1978 er virksomheden vokset til at have 150 medarbejdere, hvoraf de ca. 80 er i Grønland.

I Grønland er Arctic Group A medlem i netværket CSR Greenland (Corporate Social Responsibility) og støtter og sponsorerer bl.a. børn og unges vilkår. Virksomheden uddanner og ansætter i stigende omfang grønlandske unge og betaler skat i det samfund, indtjeningen kommer fra.

Did you know that...

  •  

    Arctic Group is a registered Danish and Greenlandic company. Hence we pay company taxis in both countries.

  •  

    Arctic Groups sales consultants cover more than 400,000 km yearly in order to visit our customers in Greenland, the Faroe Islands, and Iceland.

  •  

    Arctic Group employs more than 150 employees in three countries.

GSAT_Logo_hvid

Arctic Group

Arctic Import

Arctic Import A/S - Tagholm 12 - 9400 Nørresundby - Tlf. +45 96 32 19 00 - Fax +45 96 32 19 10
Arctic Import A/S - Industrivej 14 -  3900 Nuuk - Tlf. +299 36 36 70 - Fax +299 32 23 73

© 2010 Arctic Group A/S